Fri for mobberi

Forebyggelse virker

Mary Fonden og Red Barnet står sammen om antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, som i dag er udbredt til halvdelen af Danmarks børnehaver og til mere end 40 % af landets indskolinger. Programmet bruges også i vuggestuer og dagplejer.

Fri for Mobberi er udviklet til at forebygge mobning blandt børn i alderen o til 9 år og består af en kuffert med pædagogiske redskaber – for eksempel Bamseven, samtaletavler/plakater og rytmik. Disse redskaber gør det konkret at arbejde med et ellers abstrakt emne som mobning. Og undersøgelser viser, at mange af børnene bliver mere omsorgsfulde over for hinanden, mens hele 98% af lærerne og pædagogerne vil anbefale Fri for Mobberi til andre institutioner.

Mobning skal bekæmpes med forebyggelse

Fri for mobberiMobning opstår faktisk sjældent, når børnene i gruppen er gjort bevidste om, at der er forskel på at drille for sjov og drille for alvor. At det er sejt at kunne sige fra og hjælpe andre. Fri for Mobberi giver børnene nogle konkrete redskaber til at håndtere drillerier og mobning, ligesom materialet indeholder råd og information til forældre og fagfolk om deres vigtige rolle i det forebyggende arbejde.

Fri for Mobberi er Danmarks første større, samlede indsats mod mobning på dagtilbuds- og indskolingsniveau. Fri for Mobberi bliver løbende evalueret. Den seneste evaluering er fra 2017, og den viser, at børnehavebørn, der arbejder med antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, udviser tydeligere empatisk adfærd end børn, der ikke arbejder med programmet. 

I vallø børnehus arbejder vi med ‘fri for mobberi’ 1-2 gange om året med en varinghed på 3 uger. 

I maj 2019 skal to af vores personaler på kursus i ‘fri for mobberi’ for at få noget nyt inspiration til vores tema uger.